"Min søster er gået amok med et gevær!" Den 7. august 1985 modtager engelsk politi et nødopkald fra den unge Jeremy Bamber. Politiet rykker ud til Jeremys forældres gård, hvor fem af hans familiemedlemmer findes dræbt. Jeremys skizofrene søster har skudt sin familie og derefter sig selv. Det mener i hvert fald kriminalinspektør 'Taff' Jones. Han betragter sagen som opklaret - men hans kollega Stan Jones er ikke enig.