Under en opgave i Moskva genser Jonas den russiske journalist Tanya, som han engang havde en kortvarig affære med. Kort efter bliver Tanya øjenvidne til mordet på en kendt russisk forsvarsadvokat, og gerningsmanden går også efter hende, men det lykkes Tanya at flygte og nå frem til Jonas, som tager hende med til København, hvor nogen er på sporet af hende straks ved ankomsten. Jasmina har svært ved at slippe oplevelserne i Islamabad, men støtter sammen med de andre Nyholms efterladte og højgravide kone, mens Tønne bliver indkaldt til et overraskende møde.