Sign In
We'll never share your email with anyone else.
Reset Password

Enter your email address and we'll send you a link to reset your password.

Back to Sign In
Vera Gebuhr

Vera Gebuhr

Biografi

Vera Margaritha Gebuhr var datter af fabrikant Hjalmar Emanuel Christian Gebuhr (26-11-1890 - 1970) og hustru Hilda Caroline Augustinus Pedersen (07-09-1894 - 13-12-1964). Hun var elev på Odense Teater 1935-1936 og debuterede den 26. december 1935 som Mester Julians datter Hanne i "Troldsmeden". Efter at have læst hos John Price fortsatte hun på Det Kongelige Teaters Elevskole 1937-39 og var herefter engageret på Folketeatret fra 1939 til 1964. Her spillede hun sin første rolle som Gerd i Henrik Ibsens drama "Brand" og udviklede sig på teatret som karakterskuespiller med et særligt blik for det tragikomiske. Vera Gebuhr fik i 1950 et gennembrud som den unge datter i "Arvingen" og fik i 1956 succes i rollen som Olivia i "Helligtrekongersaften". Efter tiden på Folketeatret var hun free lance og havde engagementer på en lang række københavnske scener. Blandt de mange forestillinger som hun medvirkede i var bl.a. "Det var en lørdag aften" på Rialto Teatret, "Spillemand på en tagryg" på Nørrebros Teater, "Ved målet" på Café Teatret, "Johns åbenbaring" på Bådteatret, "Scener fra et århundrede" på Gladsaxe Teater, "Ungt Blod" på Fiolteatret, "Billimil" i Turbinehallerne, "Alverdens rigdomme" på Odense Teater og "Kat på et varmt bliktag" på Det Danske Teater. I 1993 vendte hun tilbage til det sted hvor det hele begyndte - Det Kongelige Teater. Vera Gebuhr deltog i 1999 i maraton-oplæsningen af Dantes "Den guddommelige komedie". Selv fandt hun at den bedste teaterrolle hun havde spillet var som som moderen i Thomas Bernhards "Ved målet" på Café Teatret i 1990, hvor hun i øvrigt kunne fejre sit 50 års skuespillerjubilæum. Det blev gennem årene også til en lang række roller på film. Hun filmdebuterede med en meget lille rolle i "Flådens blå matroser" i 1937 - men regnede selv sin egentlige filmdebut for "Møllen" i 1943. Derefter medvirkede hun bl.a. i "Elly Petersen", "Diskret ophold" og Carl Th. Dreyers "Gertrud". Hun spillede i 1971 fru Sejersen i "Far til fire i højt humør". I senere år var hun bl.a. med i Lars von Triers "Europa" (1991), i "Let¨s get lost" (1997) og i Anders Thomas Jensens novellefilm "Wolfang" (1998). Mest kendt blev Vera Gebuhr dog da hun i slutningen af 1970erne fik sit folkelige gennembrud som den neurotiske førstedame, frk. Inger Jørgensen i tv-serien "Matador". Imponerende nok var Vera Gebuhr aktiv selv i en megen høj alder, hvor de fleste af kollegerne for længst havde trukket sig tilbage. Så sent som i 2004 spillede hun i en alder af 87 år hovedrollen i filmen "Afgrunden" om Die Asta. Hun modtog i 1997 Preben Neergaards hæderslegat. Vera Gebuhr blev den 26. august 1945 gift med forfatter, journalist, teaterinspektør og pressesekretær Palle Fønss (30-09-1915 - 19-12-1962), der var søn af skuespiller Olaf Fønss. Den 2. april 1965 blev Vera Gebuhr gift med civilingeniør Thomas Vrang (31-12-1910 - 05-08-2005).

  • Kendt for: Acting
  • Fødselsdag: 1916-05-15
  • Fødested: Odense, Danmark
  • Også kendt som:

Filmliste over Vera Gebuhr